Agios Nikolaos

Agios Nikolaos kortByen Agios Nikolaos ligger i den smukke Mirabello-bugt i det østlige Kreta. Der er 60 km til den internationale lufthavn ved øens hovedstad, Heraklion.

Agios Nikolaos er en flot by, der til trods for populariteten har beholdt meget af sin græske charme. Byens omdrejningspunkt er søen, som man i lang tid troede var bundløs. Rundt om søen er der mange hyggelige restauranter, caféer og barer.

I gader og stræder ved søen er der et væld af butikker, både almindelige butikker og turistbutikker. Atmosfæren er afslappet, og det er dejligt at slentre rundt i området.

Se rejser til Agios Nikolaos på Kreta.

Agios Nikolaos Mirabello
Mirabello strand
Agios Nikolaos strand
Kitroplatia strand

Strande i Agios Nikolaos
Der er 3-4 strande i Agios Nikolaos, men fælles for dem alle er, at de er små. Hovedstranden er Kitroplatia, der ligger ved havnen i den østlige del af byen. Den ligger i en hyggelig lille bugt omgivet af huse og restauranter. Der er gode faciliteter ved stranden, bl.a. solsenge, parasoller og brusere. Til gengæld er parkering en udfordring for de som kommer i bil.

To andre dejlige strande i Agios Nikolaos er Mirabello i byens nordlige udkant, og Marina der som navnet antyder ligger lige ved havnen.

Agios Nikolaos Marina strand
Stranden Marina

Den mest populære strand er Almiros, som ligger to kilometer syd for Agios Nikolaos. En 300 meter lang sandstrand, der med sit lave vand er meget børnevenlig. Stranden har alle de sædvanlige faciliteter, inkl. en strandrestaurant.

Almiros
Almiros strand

Restauranter og natteliv
Der er et fantastisk udvalg af restauranter og caféer i Agios Nikolaos, især i området ved søen og lystbådehavnen. De bedste anmeldelser får restauranten Piato, der ligger i den nordlige del af byen. Vil I spise god mad tættere på centrum, så prøv To Pareaki, der har traditionel græsk mad på menukortet.

Nattelivet er livligt i Agios Nikolaos, hvor flere barer og diskoteker underholder gæsterne. Byens bedste bar er Chez Georges, der ligger ved søen. Et populært samlingssted for de unge.

Aktiviteter og seværdigheder
For mange er Agios Nikolaos en seværdighed i sig selv, og de besøger byen for at slentre rundt i området ved søen og lystbådehavnen. Om onsdagen er der et lokalt marked.

Spinalonga

Den nærmeste store turistattraktion er Spinalonga, der ligger 15 km mod nord ved den lille fiskerby Plaka. Spinalonga har en fascinerende historie som venetiansk fæstningsværk, og senere som koloni for spedalske. Det er muligt at sejle til øen fra Agios Nikolaos, men ellers kombiner besøget med en tur til Elounda. Herfra er sejlturen meget kortere.


Agios Nikolaos kort
Området omkring søen (midt på kortet) og ned mod lystbådehavnen er byens egentlige centrum. Bevæges kortet lidt mod syd er det muligt at se Almiros-stranden. Det er muligt at gå eller cykle hele vejen.

Lignende sider

Back to top button