Dansk   Svenska   Norsk

 

Billige rejser
til Kreta

Se priser her

   
  Rejsetilbud til Kreta


Kreta

 Agia Marina

 Agii Apostoli
 Agios Nikolaos
 Almyrida
 Bali
 Chania
 Elounda
 Georgiopolis

 Gerani
 Gouves
 Hersonissos
 Kalives
 Kato Stalos
 Loutro
 Maleme
 Paleochora
 Platanias
 Rethymnon
 Stavros


Hoteller

Attraktioner


Kort

Vejr og Klima
 

 

 

Georgioupolis
Del på Facebook

Georgioupolis ligger stort set midt mellem Chania og Rethymnon på nordkysten af Kreta.

I Georgioupolis får gæsterne en afslappende ferie i hyggelige og flotte omgivelser. Byens midtpunkt er torvet, hvor gæsterne kan nyde solen eller trække ind i skyggen fra de store eukalyptustræer. Fra torvet går der flere små handlegader med hyggelige butikker.

Den flotte strandpromenade er et andet dejligt sted til en rolig slentretur. Her ligger flere af byens restauranter.

Skal I forkæles, så skal det være på det femstjernede luksushotel Pilot Beach Resort. Det familieejede hotel er et af Kretas bedste hoteller. Det ligger direkte ved stranden, men har også et kæmpe poolområde og et lille vandland til de små. 

Strande i Georgioupolis
Hovedstranden i Georgioupolis er ret smal lige foran byen, men øst for byen bliver den til en dejlig stor sandstrand.

Der er mange afsnit med solsenge og parasoller, og et godt udvalg af strandrestauranter og -caféer. Vandet er klart og forholdsvist lavt, men ved vind fra nord kan der komme store bølger, så hold øje med livreddernes flag.

Fire-fem minutters gang nord for Georgioupolis centrum ligger den mindre strand Kalyvaki Beach. En dejlig uforstyrret sandstrand, der ligger bedre beskyttet end hovedstranden. Vandet er til dels lavt. Taverna Kalivaki fungerer både som restaurant og strandbar.

Restauranter og natteliv
Der er mange taverner og restauranter i Georgioupolis. Flere af dem er små og familiedrevne, og kvaliteten er generelt høj.

Nattelivet er forholdsvis begrænset, men der er rig mulighed for at få en drink ud på aftenen. Ikke mindst ved byens dejlige torv.

Aktiviteter og seværdigheder
Den enestående natur omkring Georgioupolis inviterer til en cykeltur på en af de mindre varme dage. Tag f.eks. cyklen hen til Kretas største ferskvandssø, Kournas. Her kan I bytte cyklerne ud med en vandcykel.

Vandfaldene ved landsbyen Argiroupolis er også et meget afslappet udflugtsmål. Slap af til lyden af vandet, nyd den smukke natur og spis et måltid på restauranten. I kan sagtens tage en taxa dertil fra Georgioupolis.

Vil man en dag have lidt mere liv og flere shoppingmuligheder, så går der bus til den flotte by Rethymnon.
 

  Georgioupolis Kreta

Georgioupolis

Georgioupolis strand

Kalyvaki Beach

Georgioupolis

 
 
 

 
 

Georgioupolis kort

 

 

KontaktPrivacy policy