Maleme

Maleme kortDen lille ferieby Maleme ligger på Kretas populære Chania-kyst. Afstanden til Chania er 16 km, mens der er lidt længere til den internationale lufthavn øst for Chania.

Som mange af de andre byer på Chania-kysten, så er Maleme delt i to. Ved den gennemgående hovedvej ligger den oprindelige by med sine taverner, nogle få turistbutikker, et apotek og et større supermarked. Nede ved kysten ligger den nye bydel med hoteller og restauranter.

Ved stranden ligger der 8-10 nyere hoteller, hvoraf de fleste er målrettet mod familier. Det største og mest populære er det 4-stjernede Hotel Louis Creta Princess. Her er der bl.a. et stort poolområde med vandrutsjebaner og masser af andre aktiviteter for hele familien.

Maleme restaurant

Stranden i Maleme
Malema har en lang og fredfyldt strand, hvorfra der er flot udsigt til bjergene på den langstrakte halvø Rodopou mod vest. Mod øst kan den lille ø Agii Theodori skimtes i det fjerne.

Stranden er dækket med rullesten, så især til børn kan det være en fordel med badesko. Ved nogle af sektionerne med solsenge er der dog fyldt sand på. Vandet bliver ret hurtigt dybt, men er normalt roligt.

Maleme strand

Maleme strand Kreta

Restauranter og natteliv
Der ligger en del restauranter i Maleme. De nyeste og pæneste ligger ved stranden, mens der også er en del traditionelle restauranter langs den gennemgående vej i byen.

Om aftenen er der flere steder, hvor det er muligt at hygge sig med en øl, en drink eller måske en dejlig frappé (græsk iskaffe). Skal der ske mere end det, så ligger Platanias kun 5 km væk, og her er der et langt større udvalg af barer og diskoteker.

Maleme restauranter

Aktiviteter og seværdigheder
Maleme blev for alvor sat på landkortet under 2. verdenskrig. I 1941 landede tyske faldskærmstropper på stranden, og senere lykkedes det dem at tage kontrol over området. Flere tusind soldater mistede livet, og mange af dem ligger på den historiske kirkegård ca. en kilometer sydvest for byen.

Maleme kirke

Fra Maleme er der mange daglige busafgange til Platanias (5 km) og Chania (16 km). I disse byer er der gode muligheder for at shoppe, og i Chania kan en dag hurtigt gå ved havnen og i den gamle bydel.


Maleme kort

Lignende sider

Back to top button