
Efterårsferie på Kreta
Når efteråret nærmer sig, drømmer mange danskere om en efterårsferie i Middelhavet. Rejse væk fra det lidt triste danske efterårsvejr til en dejlig ferieø som Kreta med sol, varme og gode oplevelser.
Kretas klima er perfekt til en efterårsferie. I oktober måned byder Kreta på dejligt vejr med gennemsnitlige temperaturer på 24 grader om dagen og 17 grader om natten. Badevandet er 22-23 grader, så der er masser af muligheder for at bade på Kreta i efterårsferien.
Skal i på familieferie i skolernes efterårsferie, uge 42 i oktober, så bør I kigge på Hotel Star Beach Village & Waterpark i udkanten af feriebyen Hersonissos. Et perfekt hotel til familieferien med mange aktiviteter for alle aldre, wellness/spa, fitness og adgang til vandlandet Star Beach Aquapark, der er blevet endnu bedre fra 2025. Tæt på hotellet ligger der også en flot gokartbane.

Skal I på efterårsferie uden børn, så er det billigst at rejse før eller efter skolernes efterårsferie i uge 42. Har I mulighed for det, så er slutningen af september eller starten af oktober perfekt. Uanset hvornår I kommer, så har Kreta mange muligheder for en oplevelsesrig parferie. I Rethymnon, som har en meget flot gammel bydel, anbefaler vi det nye Bio Beach Boutique Hotel. Et dejligt hotel med moderne og luksuriøse værelser, og så ligger det tæt på byen og helt ud til strandpromenaden.
For de som foretrækker en mere stille ferieby anbefaler vi den pæne kystby Almyrida. Til den romantiske parferie er det 5-stjernede Hotel Aloe Boutique & Suites det helt perfekte valg. Et charmerende hotel med stilfulde suiter, og så ligger det lige ved strandpromenaden. Se de flotte billeder fra hotellet.

En af fordelene ved at rejse til Kreta i efteråret er, at de lidt lavere temperaturer giver større overskud til at udforske øen. Et godt udgangspunkt for naturoplevelser er Georgioupolis på Kretas nordkyst, hvor vi kan anbefale det 4-stjernede voksenhotel Cretan Beach Resort. Georgioupolis ligger tæt på De Hvide Bjerge, Samariakløften og i cykelafstand til Kournas søen, så der er mange muligheder for at opleve den enestående kretensiske natur.


