Dansk   Svenska   Norsk

 

Billige rejser
til Kreta

Se priser her

   
 


Kreta

 Agia Marina

 Agii Apostoli
 Agios Nikolaos
 Almyrida
 Bali
 Chania
 Elounda
 Georgiopolis

 Gerani
 Gouves
 Hersonissos
 Kalives
 Kato Stalos
 Loutro
 Maleme
 Paleochora
 Platanias
 Rethymnon
 Stavros


Hoteller

Attraktioner


Kort

Vejr og Klima
 

 

 

Hersonissos
Del på Facebook

Den populære ferieby Hersonissos ligger på Kretas nordkyst ved Malia-bugten, kun ca. 30 km. fra Kretas hovedstad, Heraklion.

Hersonissos har det hele, hvad enten du vil have sol, strand, restauranter, kultur, shopping eller pulserende natteliv i ferien. Målgrupper er derfor både unge der vil feste, og familier der vil have det mere roligt.

Se gode priser på rejser til Hersonissos.

Strande i Hersonissos
Der er en strand ved Hersonissos centrum, men der er også mange strande i nærheden. Lidt øst for centrum ligger den populære sandstrand Star Beach, kører man længere østpå kommer der flere små strande, der ikke er så overrendte.

Vest for havnen ligger en stor og populær strand. Her er der solsenge og vandsportsaktiviteter. Længere mod vest er der flere små bugter og strande, herunder en lille naturiststrand.

Restauranter og natteliv i Hersonissos
Der er et rigt udbud af restauranter, taverner og caféer i Hersonissos, især ved strandpromenaden og på hovedgaden. Her serveres retter fra det internationale køkken. Vil man prøve det traditionelle græske køkken, så kan et besøg i en af de tre nærliggende landsbyer Koutoulafari, Piskopiano og Gamle Hersonissos anbefales.

Hersonissos er kendt for sit farverige natteliv, der har et højt tempo i sommermånederne. Det er koncentreret omkring havneområdet, hvor der er mange barer og diskoteker. To populære diskoteker er Amesia Club og Matrix Club.

Aktiviteter i og omkring Hersonissos
Star Beach Water park er en vandpark for et bredt publikum. For de voksne er der swimmingpools med barer, der serverer longdrinks, mens DJ'en spiller den nyeste dansemusik. Der er tilmed bungy jump! Børnene har deres eget poolområde med vandrutsjebaner. Foran Star Beach Water park ligger stranden med alt i vandsportsaktiviteter.

Hersonissos har også et lille akvarium, Aquaworld. Her er der primært fisk og reptiler fra regionen, men der er dog også nogle reptiler og slanger fra andre lande, bl.a. to store pytonslanger. Det er billigt at komme ind, og brugerne på Tripadvisor giver det topkarakter.

Skal der fuld fart på, så ligger gokartbanen 'Kartland' i Hersonissos. Her kan familiens større medlemmer køre om kap efter en afslappende dag på stranden.

Mere stille går det til fem km. syd for Hersonissos, hvor der ligger en god golfbane.
 

  Hersonissos

Hersonissos strand

Hotel Mediterraneo

Hersonissios Kreta

 

 


Kort over Hersonissos

 

 

 

KontaktPrivacy policy