Kato Stalos

Kato Stalos kortKato Stalos ligger på Chania-kysten i det nordvestlige Kreta. Byen er næsten vokset sammen med nabobyen Agia Marina, der ligger lidt mod vest.

Navnet Kato Stalos betyder direkte oversat ‘under Stalos’. Det navn referer til landsbyen Stalos længere oppe i bjerglandskabet, hvor gæsterne møder et mere autentisk Kreta. Nede i feriebyen Kato Stalos er det meste centreret omkring den gennemgående vej og stranden. Langs vejen ligger der en del turistbutikker, supermarkeder og restauranter.

Et af de bedste hoteller i Kato Stalos er lejlighedshotellet Crete Palm, der ligger lige ud til vandet og har nogle skønne værelser.

Kato Stalos strand

Strande i Kato Stalos
Kato Stalos har en fantastisk strand, der strækker sig helt til Agia Marina. Sandet er dejligt blødt og der er som regel god plads. Stranden er meget lavvandet og dermed perfekt til børnefamilier. Det klare rene vand og de gode faciliteter har givet stranden EU’s Blå Flag.

På stranden tilbydes et stort udvalg af vandsportsaktiviteter, f.eks. jet ski, bananbåd og de lidt mere fredelige havkajakker og vandcykler.

Kato Stalos strand Kreta

Restauranter og natteliv
Der er et godt udvalg af restauranter og taverner i Kato Stalos. De fleste ligger enten langs hovedvejen eller nede ved stranden. Nattelivet er ret stille, men der er barer, hvor man kan nyde en longdrink ud på aftenen.

Kato Stalos Kreta

Aktiviteter og seværdigheder
Nogle kilometer oppe i bjergene finder man landsbyen Pano Stalos, hvorfra der er en enestående udsigt og restauranter med kretensiske specialiteter.

Legelandet i nabobyen Agia Marina er oplagt, hvis der er børn med på ferien. Her kan børnene more sig med bl.a. hoppeborge, el-biler og minigolfbane. Vil I besøge en større ‘legeplads’, så ligger vandlandet Limnoupolis ikke længere væk end en taxatur.

Den meget større by Chania ligger kun 20 minutter væk i bus. Her er der gode shoppingmuligheder og en flot gammel bydel.


Se vores video fra Limnoupolis vandpark


Kato Stalos kort

Lignende sider

Back to top button