Loutro

Loutro

Loutro kortLoutro er en utrolig charmerende lille by på sydkysten af Kreta, beliggende imellem de større byer Agia Roumeli og Hora Sfakion.

Loutro er helt fri for biler og andre støjende køretøjer. Det er nemlig kun muligt at komme til Loutro med færgen eller via en længere vandretur. Det gør Lautro oplagt til en afslappende ferie i græsk idyl, især uden for hovedsæsonen i juli/august.

Der er en håndfuld små hoteller, samt en del private ferielejligheder og værelser, som lejes ud. Der er også et par mini-markeder i byen.

Stranden i Loutro
Den lille stenstrand i Loutro ligger central placeret. På det meste af stranden står der solsenge og parasoller, som kan lejes. Vandet er krystalklart og stort set altid helt roligt. Perfekt til at svømme og snorkle i. I højsommeren kan stranden blive godt fyldt.

En times vandretur mod øst ligger stranden Glyka Nera, også kaldet Sweet Water beach. Her er naturister velkomne. Lidt over en times vandretur mod vest ligger stranden Marmara. Der er også en daglig afgang med båd til disse to dejlige naturstrande.

Restauranter og natteliv
Der er en del restauranter i Loutro, og nogle har en flot udsigt over bugten og Middelhavet. Nattelivet er roligt, men det er dog muligt at få sig en godnat-drink på en af byens barer om aftenen.

Aktiviteter og seværdigheder
Bor man i Loutro er det oplagt at tage færgen til Agia Roumeli og vandre en tur i Samaria-kløften. Der er tre kilometer op til kløftens smalleste punkt, også kaldet Jernporten.

Det er også muligt at leje kanoer i Loutro. Det er en smuk naturoplevelse at padle rundt i bugten og lidt hen langs kysterne.

Endelig er det naturligvis også oplagt at vandre i bjergene. Vandreturen kan f.eks. gå til den tyrkiske fæstning i nærheden.

Loutro kort
Som det kan skimtes på kortet, så går der ikke en regulær vej hen til Loutro. Vejen stopper ved nabobugten mod vest.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*