
Agii Apostoli
Agii Apostoli ligger ca. 2 km vest for Chania by. I byens centrum finder man et udbud af butikker, restauranter, caféer og barer, men selvfølgelig ikke noget der kan måle sig med Chania by.
Dele af Agii Apostoli er naturbeskyttet, og det betyder bl.a. at der er flere grønne områder, herunder en lille park.
Det 4-stjernede Airis Boutique & Suites er et dejligt voksenhotel med moderne værelser og suiter. Hotellet har et fint poolområde, à la carte restaurant, fitnessrum og ganske kort vej til stranden.

Strandene i Agii Apostoli
Der er flere gode strande i Agii Apostoli, og de ligger alle godt beskyttet i små bugter. Med det fine sand, klare og lave vand, er strandene meget børnevenlige. For de lidt større børn og legesyge voksne er der forskellige vandsportsaktiviteter.
Det mest kendte strand i Agii Apostoli er Chrissi Akti, som betyder den gyldne strand. Stranden har fået navnet efter sandets gyldne farve, og den smukke strand besøges også af gæster fra Chania, som kan ses i baggrunden på billedet nedenfor.

Restauranter og natteliv
Der findes et udvalg af restauranter og caféer i Agii Apostoli. Udvalget er rigeligt stort til 1-2 ugers ferie, men de som ønsker et større udvalg finder det i Chania by.
Nattelivet er forholdsvist fredeligt i Agii Apostoli. Igen, hvis man vil have et større udvalg, så er det hektiske natteliv i Chania kun en kort bus- eller taxatur væk.

Aktiviteter og seværdigheder
Agii Apostoli er en relativ stille og rolig by uden de store aktiviteter. Byen er mest kendt for de tre flotte bugter med hver deres sandstrand.
De som holder ferien i Agii Apostoli anbefales at tage en tur til Chania. Her frister den gamle bydel med den hyggelige venetianske havn, og der er gode shoppingmuligheder. For børnefamilier ligger vandparken Limnoupolis ikke langt væk, den kan også anbefales.
Se vores video fra Chania
Kort over Agii Apostoli
Agii Apostoli ligger kun 1-2 km vest for Chania. Ikke længere end at turen kan klares til fods. Lidt længere mod vest ligger Agia Marina. I Agii Apostoli ligger det luksuriøse voksenhotel Domes Noruz Chania helt ud til stranden. Et hotel til jer der ønsker en afslappende ferie i luksuriøse omgivelser med masser af wow-faktor.




